Det blev et godt foredrag om sæler......................

13. november 2019
Seniorforsker Jonas Theilmann holdt den 12. november foredrag om Limfjordens sæler.
Der var mødt 40 tilhørere, og de gik derfra meget klogere end de kom. 
De hørte blandt meget andet, at sælbestanden i vores område ikke er vokset i mange år, men at sælerne måske søger op i åerne, fordi der ikke er mad nok i Limfjorden. Man har fundet sæler, der havde maven fuld af små kutlinger på omkring 1½ gram stykket - så skal der mange til for at mætte en sæl.
De hørte også, at de sæler, der går op i åerne, sandsynligvis er nogle ganske enkelte specialister, så de er ret lette at bekæmpe, hvis man får tilladelse til det.
Men de hørte også, at tilladelser ikke bare trækkes i en automat.
Og de hørte, at antallet af indberetninger til Limfjordsrådets side (projekter/sælobservationer) er helt afgørende for, om myndighederne anser sæler i vores  åer for et problem, så husk at indberette, hvis du har set en sæl.
Bestyrelsen fik nye opgaver med at skaffe tilladelse til at teste sælskræmmere ved Virksund og med at finde steder til opsætning af vildtkameraer til registrering af sæler ved vores åer.
Formanden

Jonas Theilmann forklarer om sælernes opførsel i Limfjorden

© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator