Brug af bådmotor

Klargøring

1 Sænk motoren, hvis den er tippet op. Der er en lille bøjle, der skal trækkes indad.

2 Lås årerne op, så de er klar, hvis der opstår problemer på turen

3 Check at ankeret er bundet fast, så det er klar til brug


Start af motoren

1 Fyld benzin på eller check, at der er fyldt på. Det kan være vanskeligt at se, hvor meget der er i tanken, men tag evt. ”hatten” af, så kan du se det. Ikke overfylde. Brug almindelig, frisk benzin uden olie. Du skal have en tragt eller tud med til påfyldning.

2 Husk at åbne luftskruen på benzindækslet. Ellers ”dør” motoren efter nogle minutter.

3 Check at benzinhanen, der er sort og sidder inde under den forreste del af motoren, peger lige ud mod dig. Den skal man ikke lukke efter brug, men måske er den alligevel blevet lukket.

4. Check at motoren ikke står i gear.

5 Træk chokeren ud og giv halv gas til den røde trekant. Hvis motoren ikke starter efter 10-12 træk, så skub chokeren ind, giv fuld gas og prøv 10-12 træk. Hvis det stadig ikke virker, så prøv forfra. Når motoren starter, skal den have mere gas, og chokeren skal skubbes langsomt ind.

6 Hvis alt er håbløst, så tag din telefon og book en af de andre både eller tag en tur med årerne. Man fisker bedst, når man ror.   

Giv foreningen besked om, at der er et problem, der skal ses på.  


Når motoren kører og undervejs

1  Check at der kommer kølevand ud i en stråle bag motoren.

2 Lad motoren varme lidt op inden du sejler ud

3. Når du skal starte en varm motor, så gør følgende: Ingen choke og næsten fuld gas. Træk 7-8 gange. Hvis den ikke starter, så hold en lang pause, inden næste forsøg. Check at motoren ikke står i gear – så kan den ikke startes. Check at der er benzin på og at luftskruen ikke har lukket sig.


Aflevering af båden.

1 Hvis du har trollet rundt med lav fart, så sejl hjem med fuld gas de sidste minutter.

2 Vip motoren op, ellers kommer der muslinger i kølesystemet

3 Luk luftskruen, men ikke benzinhanen.




© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator