#1

OBK mødet 03.11.22

Skrevet af Jan Lind d. 4. november 2022 11:54

Vi var i dag 23 deltagere.
Fangstrapport/pralerunde: Ingen fangster, men Erik melder om mange fisk i Virksund, og at den sædvanlige ‘under-mål’ fisker, stadig er aktiv deroppe.

Søren havde fået en besked om, at Anton forlader VSF, hvilket gør, at vi i øjeblikket ikke har nogen tovholder, på OBK’s interne fiskekonkurrence.
Søren gennemgik i øvrigt de forskellige OBK udvalg/grupper
(VSF bestyrelse, vandplejeudvalg,, EDB, medlemsliste, fiskekonkurrence, Å-ture,
kyst-ture, Put and take, aborre, hav, udland, torsdagsmøde ref, kassen samt rundstk, førerhunde) – se under Pensionist/Strukturen i OBK/Ansvarshavende.
Tænk over ovenstående, som tages op på næste stormøde d. 1. december.

Der udspandt sig nogen snak om å-ture.

Julefrokost er fastsat til mandag d. 12. december kl. 12.00; maden kommer fra Meny, pris 100 kr. som dækker mad og drikkevarer (tilskud fra vores interne rundstyks-kasse).
Tilmelding senest torsdag d. 1. december (til mødet) eller mail mig janlind@mail.dk; tilmeldingslisten er med på torsdagsmøderne.

Freddy kunne godt tænke sig nogle bedre (sprøde) rundstykker om torsdagen; evt. forslag til Søren eller Jan. Vi giver i øjeblikket 3,75 kr pr stk hos Rema; meget billigt.
Mariager Fjord tur mandag d. 7. november; check hjemmesiden, men det ligger fast at vi mødes ved 12-tiden i Kongsdal (frokost).
Adgangskrav til OBK-møder: Vi laver indtil videre ikke om på de beskrevne; se hjemmesiden Pensionist/OBK, men vil i påkommende tilfælde, se mildt på adgangskrav, bl.a. alder.
Johnny efterlyste undervisning i forskellige fisketeknikker, samt at vi opstarter bygning af spinnere igen, vi har jo alt grejet; skulle nogen komme omkring en god ‘wire-twister’ til at lave øje på wire, så giv os lige et praj, men det skulle vel for pokker ikke være så svært, at lave et pænt øje, med et par gode fladtænger.
Tja, det var alt for denne gang.

Svar "OBK mødet 03.11.22"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator