
Referat fra generalforsamlingen
Referat af generalforsamling i Viborg Sportsfiskerforening Den 19. januar 2023 kl. 19.00
Valg af dirigent:
Michael Højriis blev valgt
Valg af protokolfører:
Søren G
Formandens beretning:
Inden formanden begyndte sin beretning blev der afholdt et minuts stilhed i anledning af at Flemming Hansen, tidligere formand i en årrække, pludselig afgik ved døden i efteråret.
Formanden rejste spørgsmålet om det faldende medlemstal, en tendens der kendes fra andre foreninger også.
Aldersfordelingen er kendetegnet ved at 75% af medlemmerne er over 50 år.
Fiskeriet har været skuffende – husk at lægge Jeres fangster op på websiden.
Der fanges ikke mange fisk: koldt forår og tørre somre er måske årsagen, skarv og sæler tager deres også.
Det er svært at komme frem på visse strækninger langs vores åer – vi har fået grej til rydning, og vi vil rydde hvad vi magter med fælles hjælp i kommende sæson.
Vi har haft et underskud på knap 40.000 kr. – men samtidig en rimelig kassebeholdning.
Der har som vi plejer afholdt havørredkursus v. Simested og på Møllen.
Der bindes fluer om vinteren; der bygges spinnere, og der afholdes ’kend-din-å arrangement’.
Også premieredagen blev markeret.
Old Boys afdelingen blomstrer: over 20 møder frem hver gang. God stemning præger arrangementerne – kom gerne flere.
Friluftsrådet har bevilget et beløb, der skal bruges til køb af en jolle på trailer som medlemmerne kan benytte sig af. Båden får elmotor. JB efterlyste om der er nogen der kan have jollen opbevaret.
Medlemsadministrationen er overgået til forbundet.
År 2023 er måske året hvor vi skal tage stilling til foreningens fremtid; hvordan skal vi udvikle foreningen, så kom frem.
Formanden takker alle der gennem året har bidraget til arbejdet i foreningen. Formanden takkede også Peter Bilgrav for arbejdet med foreningens webside.
Spørgsmål om hvorvidt bestemte åer skal udgå, blev berørt, og formanden slog fast, at der ikke er truffet nogen beslutning, men at det bør indgå i diskussionen i løbet af 2023.
Der var nogle få bemærkninger vedr. initiativer som kunne føre til flere nye medlemmer.
Regnskab for 2022 og budget for 2023
Kassereren fremlagde regnskabet og kommenterede på det. Regnskabet for 2022 og budget for 2023 blev godkendt enstemmigt.
Fremsendte forslag:
1. Der er fra Sten Christensen fremsendt forslag om at frede bækørreden i min. 5 år. Formanden fortalte at der er fanget tre bækørreder i alt vores vande; 2 er genudsat. Afstemning: forslaget blev nedstemt
2. Havørredens mindstemål sættes til 45 cm – gerne 50 cm. Der er rapporteret fangst af 6 havørreder under 45 cm, og heraf er de 4 genudsat. Afstemning: Forslaget blev nedstemt
3. Fredning fra Stoholm (Gl. Teglværksbro) til Toftum bro. Afstemning: forslaget blev nedstemt, men bestyrelsen vil sandsynligvis afvikle al fiskeri i Mønsted å.
Kontingentfastsættelse:
Formanden foreslår at at kontingentet for 2024 fastholdes på nuværende niveau; dvs. ingen stigninger.
Valg til bestyrelsen
Formanden, Jørgen Buch, blev: Genvalgt
Tre bestyrelsesmedlemmer genvalgt, nemlig: Johnny Auchenberg, Søren Gytz og Henrik Ravn
2 suppleanter blev valgt: Kenneth Elkjær samt Peter Ballentin
Revisor: Henning Markussen blev valgt som revisor
Revisorsuppleant: Valgt blev Peter Sindberg
Evt.
Henrik Ravn fortalt kort om initiativet vedr. fremtidens sportsfiskerforening
Et medlem gjorde opmærksom på at selv mindre strækningen uden fangst kan have værdi for bestemte medlemmer der kommer der meget.
Et medlem spurgte om en større udsætning var relevant for at øge fiskebestanden.
Et medlem spurgte til kystfiskeriet i Limfjorden sammenlignet med Fyn.
Referat: Søren Gytz
Viborg, den ……………………. Søren Gytz Olesen