
Finn er "gone fishing"
Det er trist at måtte meddele, at Finn Karlsson, medlem af vores bestyrelse gennem mange år, er død.
Finn har været alvorligt syg i flere år, og nu gik den altså ikke længere.
Finn var et naturmenneske, der var involveret i mangt og meget. Ud over at være en dygtig fisker, var Finn også jæger, og ikke mindst var han en rigtig dygtig sommerfuglekender.
I lystfiskerforeningen havde vi især gavn af Finns evner som skribent. Han har skrevet mange artikler til Krogen og til Årsskriftet, og ikke mindst er det lykkedes Finn at sætte lidt kulør på de årlige generalforsamlingsreferater.
I det daglige arbejde i bestyrelsen var det ofte Finn, der var den fornuftige og afbalancerede, der sørgede for, at vi ikke kun så på fiskenes vilkår. Der skulle være plads til alt, hvad der hører naturen til.
Ikke kun lystfiskerne drog nytte af Finns viden og engagement. Han var næstformand i Skals Skytteforening, hvor han har lært utallige unge mennesker at håndtere et våben, og han var med hver gang, der var lokale initiativer, der havde noget med natur at gøre.
Finn vil blive savnet mange steder.
Æret være hans minde
Bestyrelsen
Nyhedsarkiv
Bliv gratis medlem af Viborg Sportsfiskerforening ! | 8. aug |
OBK'erne skal til Gjerrild igen | 4. aug |
Referat fra bestyrelsesmøde 15. juni | 16. jun |
Fiskegrej til Ukraines børn | 20. maj |
Tag med til Kend-din-Å | 18. maj |
Virus i dambrug ved Simested å | 16. maj |
Nyt kursus i Havørredfiskeri er klart nu...... | 5. maj |
Referat fra bestyrelsemøde 20. april | 21. apr |
Følg de mærkede sæler.... | 1. apr |
Sælskræmmere - en artikel fra Sportsfiskeren | 31. mar |
Referat fra generalforsamlingen | 26. mar |
Din mailadresse | 10. mar |
Beretning for 2021 | 2. mar |
Beretning for 2020 | 2. mar |
Indkaldelse til generalforsamling den 24. marts 2022 | 2. mar |
Synes du, der er for mange skarver ? | 24. feb |
Referat, bestyrelsesmøde 22. febr. 2022 | 23. feb |
Premiere 1. marts | 23. feb |
Oddere imod sæler | 11. feb |
Lammehaler i Rævind bæk | 12. jan |