#1

OBK mødet 09.06.22

Skrevet af Jan Lind d. 9. juni 2022 14:34

Vi var ‘bare’ 13 mand i dag, gad vide, om der allerede er ved at gå ferie i al folket.

Nå, men fra pralerunden, var der ikke det helt store ‘pral’,
men Buch har været rundt i det danske landskab med fiskestang;
Hvide Sande, efter sild, men da slusen blev åbnet, forsvandt fiskene, fra det sædvanlige fangststed;
så var der en hornfiske-tur til Fyn, problemer med cyklen, men der blev da også fanget fisk,
og sluttelig har han været en tur ved Simested å, for at kontrollere, om brændnælderne stadig ‘brænder'; det gør de, så meget, at han undlod at klappe særligt energisk, til et arrangement i Viborg.
Der var vist noget med en fin, flot havørred, men det smuttede lige, hvor den blev fanget, men det var vist Fyn ?

Der er ikke særlig mange, der har tilmeldt sig næste P&T tur, så hvis vi ikke bliver mindst 10 mand, inden fredag middag, aflyses turen. Check Forum.

P&T udvalget har været ude i området, for at finde nye, spændende steder, og er blandt andet faldet over Ørnsø fiskesø, nede ved Silkeborg (Funder Holmevej 28),
(se selv www.ørnsø-fiskesø.dk).

Laksetur: Kontakt evt Jørgen Buch, hvis du skal afsted, her i anden runde.

Da banken synes den skal flå os, når vi vil af med vores mønter (optællingsgebyr 60 kr. !!??), kan du fremover veksle sedler til mønter hos Søren;
endnu et søm til små foreningers kiste. Apropos det, så skulle det vist snart være slut med negative renter, for bank-indestående.

Indlæg til Forum, opleves forskelligt, om input foretages fra en almindelig computer eller fra en ‘telefon’ (eyepad, smartphone eller andet legetøj).

Men ellers et fint møde, og der var rigeligt med rundstykker til alle, ligesom vi fik gjort kål på en hel del slanter (4 flasker).

Svar "OBK mødet 09.06.22"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator