#1

Overvældende krebsefiskeri.

Skrevet af John Glerup Møller d. 31. august 2018 11:15

Klubbens OBK- og æresmedlem Verner Larsen havde onsdag aften inviteret til den årlige krebsefisketur i OBK gruppen.
Vejret var perfekt, ca. 20 fra gruppen var mødt op for at deltage. Allerede før aftalt start kl. 19, var de første ved åen, de var sandsynligvis nervøse for ikke at fange krebs nok efter den tørre sommer. Det problem blev grundig gjort til skamme, allerede før kl. 20,30 gik de første hjem til Verners lade for at starte rengøring og tilberedning af fangsten. Kort efter fulgte resten af gruppen med resten af fangsten, samt alt fangstgrejet. 2 af Verners gule spande (vedhæfter billede fra næsten tom spand), var så fyldte at man måtte overvåge at krebsene ikke kravlede over kanten. Ved serveringen kunne man konstatere at man havde fanget et overvældende antal på mellem 2-300 flotte krebs, rigtig store og små imellem hinanden.

Verner og frue havde sørget for at arrangementet fik perfekte rammer til serveringen, med opstilling af borde og stole samt nødvendig porcelæn, bestik, servietter osv., samt klargøring af kogegrej m.v. Tillige var der sørget for tilbehør i form at brød og dressing. Som en form for dessert blev der serveret ost og hjemmelavet marmelade. Verner styrede desuden de to store gryder, hvori tilberedningen foregik.

Stor tak skal lyde fra alle deltagere, til Verner og frue for deres store indsats, som er med til at gøre det årlige krebsfiskeri til en oplevelse. Selv om de siger det er så lidt, synes vi i gruppen det er kæmpestort. Endnu en gang tak.

#2

Anton

31. august 2018 18:56

Hvad er reglerne krebsefiskeri? Må jeg som VS-medlem bare fiske efter dem?

#3

Jørgen Buch

31. august 2018 20:35

På den seneste genralforsamling vedtog vi, at der må fanges krebs med brikker, men i aftalerne med lodsejerne står, at der kun må fiskes med stang og snøre, så man skal spørge lodsejeren først.
Men kun med brikker - ikke noget med ruser eller tejner.
Med hensyn til madding har vi en regel om, at der af hensyn til risikoen for fiskesygdomme, ikke må fiskes med agn fra andre vandløb. Så fang agn i samme vandløb eller brug fisk fra havet, kro-pølse fra Netto, kattepiller fra REMA, eller lignende, som jeg har set anbefalet forskellige steder.
Hvis I har fisket i vandløb med signalkrebs, så skal brikkerne tørre længe, inden I bruger dem i andre vandløb - ellers er vi med til at sprede krebsepest, som slår flodkrebsene ihjel.

Svar "Overvældende krebsefiskeri."


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator