#1

OBK turen til Skals å i torsdags.

Skrevet af John Glerup Møller d. 8. juli 2017 23:11

Ved afgang fra møllen kl. 17, så det ud til dårlig tilslutning, lidt før klokken faldt i slag var jeg seneste fremmødte.
Lige inden afgang fik jeg dog følgeskab af en ny aspirant til vores gruppe: Steen Bjerre, der bor på Seglen og blev medlem sidste år.
Vi kørte sammen til Løvelbro. Medens vi pakkede ud til at starte fiskeriet, kom der heldigvis en bil med 3 "gamle" kendinge, vi fordelte os både opstrøms og nedstrøms og håbede på at der var flere som var kørt direkte til åen længere nedstøms.
Kl. 19,30 var den traditionelle pause programsat ved højspændingen.
Ved synet af de fremmødte, var det lige før jeg udbrød: "Yes", vi blev ialt 13 trofaste fremmødte. Flere var begyndt fiskeriet før kl.17.
Jeg tror hver især nød den medbragte proviant. Under fortæringen gik snakken som sædvanlig lystigt om dit og dat og selvfølgelig fiskeriet indtil da.
Egon havde fanget en fin havørred og havde haft yderligere en følger. Egon er jo en handlingens mand så efter fotografering, afsatte han fangsten på besynderligvis inden han drog hjemad, hvordan det gik til kan jeg ikke berette, det må han selv fortælle når i møder ham. Vi deltagere kan nok ikke undlade en kommentar, når vi møder Egon igen.
Efter sammenkomsten tog de fleste hjemover, medens vi var 3 - 4 der fortsatte fiskeriet til mørkets frembrud.
Kort efter at fiskeriet var genoptaget fangede vor nye deltager en flot aborre og en hundestejle.
Andre fangster er ikke nået til min kundskab. Men jeg kan ikke undlade at rose de fremmødte for deltagelsen. Hyggen stiger mange grader når vi er en flok.
Først på aftenen opserverede jeg ikke naturen omkring os, men efter pausen fløj gøgen rundt i træerne omkring os og kukkede lystigt. Isfuglen suste afsted over vandspejlet. Fasankokken galede i træerne inde på engen, på vej hjem så vi fasanhønen der øjensynlig beskyttede sine kyllinger.
Til sidst men ikke mindst var det en af de første vindstille sommeraftener med en god temperatur, som vi nød.
På vej hjemad bekendtgjorde Steen, at aftenen havde været en fornøjelse. Han ville glæde sig til at deltage en anden gang.
Hvis du ved at læse denne beretning, får lyst til at gøre os selskab, skal du blot se i vore annoncerede aktiviteter på aktivitetsplanen under "pensionist" her på hjemmesiden. Eller læse vore opslag på "forum", kort tid inden aktiviteten og selvfølgelig møde op på møllen til det annoncerede tidspunkt.

Svar "OBK turen til Skals å i torsdags."


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator