#1

OBK besøg hos DTU Aqua

Skrevet af Kaj Henriksen d. 20. maj 2017 09:16

Den 18. maj tog 9 OBK'ere på tur til Silkeborg på den årlige "udflugt". Det blev et meget informativt og udbytterigt besøg. Vi blev venligt modtaget med kaffe og rundstykker, hvorefter Christian Skov fortalte om Fangstjournalen. Efterfølgende var alle enige om, at fangstjournalen er et rigtigt godt værktøj for både lystfiskeren, DTU og ikke mindst foreninger at bruge. Selv skeptikere måtte erkende dette. Jeg kan kun anbefale, at de enkelte lægger den ind i telefonen og begynder at bruge den !. Den kan findes på google. Dernæst fortalte Kim Aarestrup om laksens vandring fra de vestvendte store åer (Skjern og Varde). Nyt for os var at disse laks vandrer helt op til området mellem Østgrønland og Svalbard. Til sidst, men ikke mindst, fortalte Jan Nielsen om fiskepleje i Danmark, bl. a. kom han også ind på det arbejde, som vi, sammen med Morten Carøe udførte i efteråret. Der kan på fiskepleje.dk findes et hav af information om alle tiltag og planlagte tiltag. Et absolut godt besøg, som jeg kun kan beklage, at "kun" 9 af os tog imod. Alle ville med garanti have haft udbytte af det.

Kaj

#2

Jørn K

21. maj 2017 09:05

Jeg er helt enig med Kaj i, at vi havde en både spændende og udbytterig tur til DTU Aqua i torsdags.

Svar "OBK besøg hos DTU Aqua"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator