#1

Tur til Vorgod å - laks!

Skrevet af Søren Hedeby Sørensen d. 5. maj 2017 20:04

Så er det nu vi skal have en OBKer laks. Tirsdag d. 9. maj mødes vi på P-pladsen ved Sønder Mølle. Her fordeler vi os i et passende antal biler og kører derefter ned til Vorgod å. Godt en times køretur. Her samles vi igen på p-pladsen ved Gåsdal bro ved Troldhede og aftaler dagens videre forløb. Vi skal selvfølgelig fiske efter laks, men vi kunne også tage en tur ned til Korsholm i Skjern. Cirka 15 min. kørsel.
Inden man tager til Vorgod å, skal man lige læse Vorgod å's, fiskeregeler, som man kan finde i menuen under Fiskevande her på siden. Der skal købes laksekort - 100 kr - inden man tager hjemmefra, og så skal man være opmærksom på, at modhagerne på krogene skal være klemt ned. Der er flere særlige ting man skal være opmærksom på - læs reglerne.
Så det er bare om at få smurt en god madpakke, pakket fiskegrejet, købt laksekort og så klemt modhagerne, så drager vi til Vorgod å.
Vi ses ved åen.
John og Søren

#2

Søren Hedeby Sørensen

8. maj 2017 15:01

UPS - jeg havde glemt tidspunktet. Men som det fremgår af aktivitetskalenderen, så er det kl. 8.00, vi mødes på P-pladsen ved Sønder Mølle.
Vi ses.
vh Søren

#3

Søren Hedeby Sørensen

8. maj 2017 19:47

Pokkers. Så er det slut med at hjemtage laks over 70 cm fra Vorgod å. :-(
Søren

Svar "Tur til Vorgod å - laks!"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator