#1

OBK mødet 25.05.23

Skrevet af Jan Lind d. 26. maj 2023 09:36

Mødt 20 mand, solen skinnede og lidt blæst.

Der blev berettet fra vores netop overståede tur til lakseland nær ved Skjern;
et rigtig fint og informativt foredrag af Søren; jeg tror ikke skarven skal komme for tæt på.
Efter et par timer og hvor vi afsluttede med at se klækkebassinerne, drog de fleste af os nordpå, hvor vi havde en aftale med OX-river put and take.
Efter et par pølser, var vi parate til fiskeriet, som gik lidt tamt de første par timer,
hvorefter der gik hul på bylden for flere, og især Erik Louring brillerede med flere flotte fisk (over 4 kg); jeg vil godt ved lejlighed have et billede af den spinner du brugte Erik, for det var da ikke en helt almindelig Mepps.

Rapporter ellers:
Verner rapporterede mange små fisk i åen, men de store er endnu ikke trukket op, men så må man jo ‘nøjes’ med dyrelivet, når du færdes i ensom majestæt ved åen.
Helge har været ude med fluen, og fangede en fladfisk.
Se Forum vedr kommende tur til Simested (03.30 !)

Og så er vi jo blevet til Viborg Lystfisker Forening, men det kommer vi nok til at mærke, i den kommende tid.
Der er annonceret 2 havørred kurser, se hjemmesiden.
Og så skal vi snart en tur til Gjerrild 6. og 7. juni, se hjemmesiden.
Der var lidt snak om Jordbro engsø, hvor vi SKAL bruge båden, hvis vi ønsker at fiske der, idet fiskeri fra land ikke er tilladt; hører gerne, hvis nogen forsøger sig.

Svar "OBK mødet 25.05.23"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator